The Hill

Danmarks første Svanemærkede lejeboliger

The Hill i Hillerød omfatter 42 svanemærkede lejeboliger med et samlet areal på ca. 4600 m2, som ligger i en del af en helt ny bydel med generelt fokus på bæredygtighed. Lige fra den svanemærkede maling til solcellerne på det grønne tag præges The Hill af bæredygtige materialevalg og løsninger, og ud over Svanemærket indfrier projektet energikravene i bygningsklasse 2020. Det er bl.a. sket ved at anlægge grønt tag med solceller, der selv producerer strøm, så energiforbruget ventes at blive 40% lavere end de krav, der gælder for nybyggeri i dag.

 

Fotos af Søren Aagaard