Job

VI SØGER EN DYGTIG KONSTRUKTØRPRAKTIKANT

Brænder du for arkitektur og design? Og er du konstruktørstuderende og mangler en praktikplads i foråret 2025? Så er du måske den praktikant, som vi søger hos Force4 Architects!

Hos Force4 Architects har vi mange års erfaring med at udføre boliger og bygninger der inkluderer alle borgere. Vores projekter tager altid afsæt i tilgængelighed for alle – også kaldet universelt design.

Mange af vores projekter er sundhedsfremmende byggerier. Især ældreboliger og bosteder, samt bygninger til vores samfunds mest sårbare borgere, som er vores primære fokus.  Vi har i mange år arbejdet intensivt med en lang række projekter, hvor især tilgængelighed, velfærdsteknologi og sanselighed er udgangspunktet for selve designprocessen. Vi udfører store og små projekter for både kommunale og private bygherrer, samt for almene boligorganisationer.

Vi er en mindre tegnestue med 10 ansatte og vi prioriterer en flad struktur hvor alle kan bidrage til succes. Som praktikant hos os vil du få god erfaring med, hvad det vil sige at arbejde i arkitektfaget som konstruktør. Du vil blive en del af vores projekteringsteam og lære om vores tilgang til byggeri og arkitektur. Vores mål er at du får god praktisk erfaring især med mere komplekse projekteringsopgaver i Revit og BIM-modellering, og at du oplever hvordan tegnestuen fungerer i det daglige. 

Vi forventer, at du:

  • er konstruktørstuderende
  • er selvstændig, initiativrig og har lyst til at arbejde på en tegnestue
  • har lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder.
  • har god erfaring med Revit og BIM-modeller og gerne Autocad og Adobe pakken
  • er dansktalende

Hos os får du mulighed for at:

  • er konstruktørstuderende
  • er selvstændig, initiativrig og har lyst til at arbejde på en arkitekt tegnestue
  • har lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • har god erfaring med Revit og BIM-modeller og gerne Autocad og Adobe pakken
  • er dansktalende

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning, CV og portfolio (max 10 MB) til os på job@force4.dk med “Praktik Konstruktør 2025”­ i emnefeltet. Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 25. november 2024. Vær opmærksom på, at kun digitaliserede ansøgninger vil komme i betragtning.

Har du brug for mere information eller har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Maria K. Jockers pr. mail eller på telefon: +45 51929901


Når du indsender din ansøgning giver du Force4 Architects tilladelse til at behandle din ansøgning – herunder gemme den i 6 måneder. Hvis du ønsker din ansøgning slettet inden for de 6 måneder, bedes du give besked om dette til os på job@force4.dk.