LYGTEN VUGGESTUE

Ombygning og indretning af en lille vuggestue i Lygten Skole’s lokaler på Nørrebro med plads til 12-15 børn.

Vuggestuen er placeret i stueetagen, imellem børnehaven på den ene side og SFO’en på den anden side. Daginstitutionen er indrettet på 85m2 i stueetagen, med direkte adgang fra gården og god forbindelse til bygningens øvrige faciliteter og institutioner – derved skabes der en naturlig, god synergi mellem både SFO og børnehaven. Samtidig er der mulighed for god, daglig kontakt personalet imellem – især mellem børnehave og vuggestue.

 

Daginstitutionens indretning og funktionernes placering er afgørende for, hvordan bygningen fungerer i det daglige. Derfor er det fælles grupperum placeret centralt som vuggestuens ‘hjerte’, hvorfra der er forbindelse til de øvrige funktioner.

Ombygningen omfatter bl.a. etablering af garderobe og grupperum opdelt i forskellige legezoner, garderobe, toilet/puslerum, te-køkken og liggehal.

 

Projektet er udarbejdet i samarbejde med JL Engineering.