Er du vores nye arkitektpraktikant?

Så brænder du for arkitektur og design og har lyst til at indgå i et ungt og tværfagligt team, så er du måske en af de praktikanter, som vi søger hos tegnestuen Force4 Architects på Nørrebro!

Force4 Architects er en tegnestue beliggende på Ryesgade ved søerne på Nørrebro. Vi har bred erfaring med at designe huse for samfundets mest sårbare gruppe, så som borgere med handicap og har i over 10 år arbejdet intensivt med en lang række projekter, hvor især tilgængelighed, velfærdsteknologi og sanselighed er udgangspunktet for selve designprocessen. Vi har bl.a. tegnet den flydende kajakklub i Vejle, det nye plejehjem Akaciegården på Frederiksberg og verdens mest tilgængelige kontorhus for Danske handicaporganisationer.

Sidste frist for ansøgningen er d. 9 juli 2017

More news

studietur_Zurich_Force4

Force4 Architects omdannes til aktieselskab

Tegnestuen på Nørrebro er de seneste år vokset. Vi kan derfor med glæde fortælle, at vi har besluttet at omdanne os fra et anpartsselskab til et aktieselskab med en professionel bestyrelse. Som Force4 Architects A/S ser vi frem til godt samarbejde og masser af spændende projekter med tilgængelighed og velfærdsteknologi, som er det, tegnestuen brænder for.
Villa

Mange bække små gør en stor å

Det er ikke kun de store projekter, som fortjener at få opmærksomhed. Hos Force4 Architects finder vi også inspiration i de mindre opgaver. Vi har tegnet en privat villa i Gørløse, som nu er under opbygning. Vi glæder os til at vise jer det færdige resultat senere på året!
studietur

Tak for et godt år – 2017 kan bare komme an!

Endnu et år er gået, og her hos Force4 Architects synes vi, at det er gået utroligt stærkt. 2016 har været et travlt, men godt år for tegnestuen på Nørrebro. Vi har vundet nogle spændende konkurrencer, som har sørget for at holde os beskæftiget, imens vi har søgt mod nye eventyr. Vi har været på studietur, fået nye kollegaer og arbejdet på en masse projekter. Hos Force4 Architects er vi utrolig privilegeret at have et godt netværk med gode samarbejdspartnere, herunder bygherrer og fonde, som kun gør vores arbejde endnu bedre. Vi siger tusinde tak for et godt år og ønsker alle et lige så fantastisk 2017.
2016_10_21_awg_nmb_0009

Projektforslag til Mols Bjerge

FORCE4 ARCHITECTS var én af 5 virksomheder, som blev udvalgt til at deltage i konkurrencen om et velkomstcenter til Mols Bjerge. Selvom vi ikke vandt, skal i alligevel have lov til at se vores projektforslag (vi er nemlig ret stolte af det). Kæmpe tillykke til vinderen Arkitema Architects!  
lr_1720

FORCE4 ARCHITECTS SØGER DYGTIGE PRAKTIKANTER

Leder du efter praktikplads?
Pr. 1. februar 2017 søger FORCE4 ARCHITECTS dygtige og dedikerede studerende, der ønsker en praktikplads på minimum 5 måneder. Tegnestuen ligger ved søerne på Ryesgade i København N.
Der forventes, at den studerende har bred erfaring inden for arkitektur, modelbygning, CAD/3Dmodellering og mindst 3 års erfaring som arkitektstuderende.
Send en ansøgning, CV og portfolio til job@force4.dk med emnetitlen ”Praktikplads” (Max 5. MB)
 
Floating Kajak Club,

FORCE4 ARCHITECTS nomineret til pris for Vejle Kajakklub

FORCE4 ARCHITECTS er blevet nomineret til prisen ”Industry Professional” of the year 2016 af World Paddle Awards for vores arbejde inde for paddelsporten med Vejle Kajakklub. Selv skriver World Paddle Awards om prisen at.. The 'Industry Professional' award mirrors the outstanding work done commercially and in the paddlesports industry. Klik på linket hvis du vil læse mere om prisen og projektet. Og smid en stemme på os, hvis du alligevel er der inde!  http://www.worldpaddleawards.com/nominees/2016-vejle-kajak-klub-the-floating-kayak-club    
FloatingKayakClub_Force4_10LR

FORCE4 ARCHITECTS søger erfaren bygningskonstruktør

Har du en bred erfaring inden for projektering, tekniske detaljer, byggeri og byggetilladelse? Og har du lysten til at være en del af en ambitiøs virksomhed med et højt fagligt niveau - så er du måske vores nye medarbejder! FORCE4 ARCHITECTS søger en dygtig og social engagereret bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring til vores tegnestue på Nørrebro. Som bygningskonstruktør hos FORCE4 ARCHITECTS kommer du til at arbejde med forskellige projekter, der spænder bredt inden for vores kompetenceområder - at skabe sanselig arkitektur for samfundets mest udsatte grupper, samt projekter med intuitiv tilgængelighed, vand og idræt. Lyder dette som noget for dig, så kontakt os hurtigst muligt. Ansøgningsfrist senest d. 12. december 2016 Send din ansøgning og CV til job@force4.dk. ( Mærk din ansøgning ”Erfaren bygningskonstruktør” Max. 5 MB) Vi ser frem til at høre fra dig.  
fra-altan

Andreas Lauesen taler om seniorboliger ved konference

Alle frygter fortidens plejehjem, men hvordan tegner man en funktionel og hjemlig bolig, der passer til et moderne liv, også når mobiliteten bliver mindre? I går d. 26. oktober afholdte Byens Ejendom (Videnscenter for Byudvikling) konferencen Seniorboliger – Udvikling og Byggeri 2017-2025. Andreas Lauesen fra Force4 Architects var mødt op og talte om arbejdet med det planlagte blindeplejehjem Følager i Valby, hvor tegnestuen har haft stor fokus på målgruppens behov i designet. På Byens Ejendoms egen hjemmeside, kan man læse mere om, hvem der ellers var tilstede og talte ved konferencen. http://byensejendom.dk/conference/seniorboliger---udvikling-og-byggeri-2017-2025-807
studietur_Zurich_Force4

Studietur til Schweiz – Zumtour

Force4 Architects er netop hjemvendt fra en fantastisk studietur. Vi drog i slut sidste uge afsted mod Schweiz for at opleve Peter Zumthors design på første hånd. Zumthor vandt i 2009 The Pritzker Architecture Prize og i 2013 RIBA Royal Gold Medal. Hans arbejde er ofte kendetegnet som minimalistisk arkitektur, der igennem sanserne skaber atmosfære. Vi glæder os til at bruge den nye inspiration og viden til fremtidige projekter med tilgængelighed og sanselig arkitektur.
img_4140

Force4 Architects modtager Vejle prisen

Force4 Architects kan med glæde meddele, at vi i dag har modtaget Vejle Prisen for Vejle Kajakklub. Prisen blev uddelt til Andreas Lauesen foran det gamle rådhus i Vejle.

Ny prækvalifikation

  Force4 Architects kan med glæde meddele, at vi er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om plejecenteret Christians have i Solrød Kommune. Projektet består i etablering af 30 nye plejeboliger og 24 nye rehabiliteringsboliger med tilhørende servicearealer og udearealer.      
Ebberød

Rejsegilde i Ebberød

Første etape af projektet Ebberød i Rudersdal Kommune er godt i gang, og i fredags d. 23. september var der rejsegilde. Projektet omfatter i alt 100 boliger til borgere med fysiske og psykiske handicap.

< Previous page Next page >